Kategoriarkiv: historie

Den glemte krigsmodstand under Første Verdenskrig

Den glemte historie om krigsmodstanden under Første Verdenskrig

Af Per Bregengaard, faglitterær forfatter og medlem af Enhedslisten

 

”Arbejderen” har sat fokus på imperialismen og krigsmodstanden, som optakt til 100-året for Første Verdenskrigs udbrud (Kjeld ”Nalle” Christensen: ”Imperialismens store røverkrig” 9.1.).

 

Historien om Første Verdenskrig er først og fremmest sejrherrernes fortælling: Frankrig, England og USA’s sejr over de tyske kejserriger og den russiske og tyske krigsmodstand og revolution i henholdsvis i 1917 og 1918, som kommunisttraditionen naturligt har et særligt fokus på. Oprøret mod krigen var imidlertid langt bredere. Det er en ”glemt” historie.

 

Første Verdenskrig blev hurtigt til en frygtelig og udmattende skyttegravskrig på Vestfronten. Giftgasangreb og bombardementer er nådesløse. Stormangreb bliver mødt af fjendens maskingeværild. Pigtråden fanger den første bølge af soldater. Andre sprænges i stumper og stykker af de udlagte miner. De faldne kammerater har beredt vejen for den næste bølge. Rækkerne af skyttegrave gør det vanskeligt at flygte. Nærkampen med bajonetter er grusom.

 

Østfronten fra Østersøen ned mod Sortehavet er uendelig lang. Krigen ligner her i højere grad 1800-tallets bevægelseskrige. Det er imidlertid ikke et særlig forsonende træk. Tabstallene er her i lighed med Anden Verdenskrig større end på Vestfronten.

 

Modløsheden breder sig efterhånden blandt soldaterne i vel at mærke alle lejre. Flere og flere finder, at krigen er meningsløs galskab, og bliver krigsmodstandere.

 

Et voldsomt oprør breder sig i den franske hær i maj 1917. Soldaterne har fået nok af de vanvittige offensiver. Mytteriet berører næsten halvdelen af den franske hær. Over 100.000 soldater stilles for en krigsret, mere end 20.000 bliver fundet skyldige, flere end 400 bliver idømt dødsstraf og 55 henrettes. Det er de officielle tal. Andre bliver skudt uden rettergang eller kommanderet direkte i den visse død ved fronten. At være med i første angrebsbølge anvendes som straf.

 

Det gærer også på hjemmefronten. Der er varemangel. Krigsmaskinen har forrang. Man står i lange køer. Reallønnen falder. Man strejker. Kvinderne i Paris går på gaden med kravet: ”Vi vil have vore mænd hjem”. Der er et regulært oprør mod krigen i den italienske by Torino, og den italienske hær er på et tidspunkt i opløsning. Også i Storbritannien er der i perioder gang i strejkerne, især i de sidste krigsår. Den revolutionære krigsmodstand er dog mest markant i Rusland. Siden kommer Østrig-Ungarn og Tyskland til.

 

Første Verdenskrig fortsætter efter sin formelle afslutning med krigen mod Den russiske Revolution. De ”hvide” kontrarevolutionære får støtte fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Japan og USA, men formår ikke at vinde.

 

Moralen blandt de udenlandske styrker er ofte ringe og krigsmodstanden er stor. Hærstyrkerne er krigstrætte, og mange finder krigen endnu mere meningsløs end tidligere i Første Verdenskrig. Deres nye krig handler om en borgerkrig i et fremmed land og har ikke noget med fjendtligsindede naboer at gøre. Den franske mission bliver standset, da marinesoldaterne på en flådeenhed i Sortehavet gør oprør og overtager kontrollen med skibene. Her lykkes det faktisk de oprørske soldater at standse landets deltagelse i krigen.

Antikken i en stor fortælling om individualisering og fællesskab

Historien bliver meningsløs, hvis man på postmodernistisk vis myrder ideen om den store fortælling. Også i vor tid har vi brug for at definere, konstruere og orientere os efter historiske skæbnefortællinger.

Det moderne samfund betragter historien som en fremad skridende, til tider naturlig udvikling med et indbygget formål i form af det bedste samfund. Francis Fukuyamas kendte essay ”The end of history?” (1989) er et nutidigt eksempel på dette.

Der er efter min opfattelse ikke en programsat mening med historien. Vi, vort samfund og vor kultur er et under og ikke et mål. Men undere sker, og vi evner at søge at forstå dem og deres historie, når vi ser på og analyserer historiens myriader af begivenheder, betingelser og muligheder i vores bakspejl for at nå frem til vores historie, vores videnskabeligt funderede konstruktion, om man vil.

Læs resten